Ejerforeningen

IMGP6172-2.jpg

Velkommen til Ejerforeningen Bryggertorvets hjemmeside

På hjemmesiden vil ejerforeningens bestyrelse informere om alle væsentlige forhold af betydning for ejerne, lejerne, potentielle ejere, ejendomsmæglere, advokater, pengeinstitutter m.fl. Eksemplerne inkluderer generalforsamlingsreferater, årsrapporter, vedtægter, husorden, energimærkningsrapporter, nyttige kontakter til bestyrelsen, ejendomsadministrator, vicevært, anbefalede håndværkere, nyhedsbreve samt gode råd om at bo i ejendommen.

Bestyrelsen håber, at mange får gavn og nytte af hjemmesiden. Hvis der er forhold, der mangler belysning eller gode idéer, der kan forbedre hjemmesiden eller ejerforeningen, kan bestyrelsen kontaktes på email: bestyrelsen@ef-bryggertorvet.dk.

E/F Bryggertovet er beliggende i det skønne og rolige Ølstykke i Nordsjælland, kun 2 minutter fra gode indkøbsmuligheder, kun 10 minutter fra S-station og kun ½ time fra København. Området byder på grønne omgivelser, perfekt til en gåtur, løbetur og/eller boldspil.

Foreningens bestyrelse har fokus på, at foreningens midler bliver anvendt på den mest optimale og værdiskabende måde, samt at det fælles udgiftsniveau stiler mod et lavt niveau uden at sætte kvaliteten over styr. Det ligger bestyrelsen meget på sinde, at dem, der har købt en lejlighed i ejerforeningen for 5-10 år siden, også skal have mulighed for at bo i ejerforeningen om 5-10 år. Det skal være en tryg og attraktiv investering, at købe en ejerlejlighed i ejerforeningen.

 IMGP5876-1

Bryggertorvet, 3650 Ølstykke